Søn underviser på E26 - skal du nå med?
15. juni 2026
Efterårssemesteret på Den Rytmiske Højskole bliver igen i år noget helt særligt. Vi har en masse gode ting i vente, og nu er der endnu et højdepunkt at se frem til, når det anmelderroste band Søn, vender hjem til højskolen.
Den 7. oktober bliver en helt særlig dag på efterårsholdet 2026. Der vender Søn nemlig retur til Den Rytmiske Højskole for at overtage undervisningen for en hel dag.
Bandet har netop nu gang i en rigtig festivalsommer med koncerter landet over, efter de tidligere på året udgav deres fjerde, selvbetitlede album.
Der bliver reunion-stemning for bandmedlemmerne, for Kristoffer, Carl-Erik, William og Jonathan mødte hinanden og formede bandet, da de selv var elever på DRH tilbage i 2017.
Vi kan slet ikke få armene ned over det her besøg. Og hvis du også vil nå at være med, men ikke har meldt dig til endnu, så bare rolig. Vi har stadig ledige pladser til efterårsholdet. Du kan melde dig til her.
Et højskoleophold byder på venner og minder for livet. På efterårsholdet kan du fordybe dig i musikken, få en hel dags undervisning af Søn, komme på studietur til Berlin, opleve fede koncerter og så bliver du en del af Det Rytmiske fællesskab.
Se videoen til 'Pissoir'
’Pissoir’ fra Søns nyeste album har opnået anerkendelse som P3’s Uundgåelige og er på flere lister over årets bedste udgivelser. Se bandet i aktion her: