Den Rytmiske
Forår på Den Rytmiske Højskole
Tilmeld dig
Kom og se skolen!
Åbent hus - 14. oktober og 22. november

Lidt mere tid til det hele
Foråret er 24 uger, og det betyder at der er lidt mere tid til det hele.
Der er mere tid på linjefaget til at fordybe sig.
Der er mere tid på valg-og færdighedsfag. I foråret har vi et valgfagsskift midtvejs, så eleverne har mulighed for at prøve flere forskellige valgfag.
Der er flere fredage til caféaftener, lørdage til jams, og søndage til strandture.
Der er mere tid i studier og i øvelokaler
Der er mere tid med de nye højskolekammerarter, med bandet, i stuen i huset.

Folkemødet i Odsherred
I junimåned afholdes Odsherred Folkemøde på Den Rytmiske Højskole.
På f25 afholdes Folkemødet på Grundlovsdag - den 5. juni.
Temaet er Fødevarer og Folkestyre
Højskolen og alle elever er involverede i at gøre det til en vellykket dag. Det kommer en masse nationale og lokale organisationer, græsrodsbevægelser, kunstnere, politikere og virksomheder som gerne vil diskutere, visefrem eller dele deres budskab.
Den Rytmiske Højskole optræder både på den store scene, og har sit helt eget telt hvor lærere og elever i fællesskab finder ud af hvad der skal foregå. Måske er der debatter, måske er der koncerter, måske skal der skrives flere ”Sange om odsinge”. Glæd dig til Folkemødet.

Foråret spiller Afslutningskoncert på højskolens store scene!
Turné-forløbet er et højdepunkt for alle elevhold, og noget som er helt unikt på Den Rytmiske Højskole. I 4 uger brydes skemaet helt op, alle eleverne blandes på tværs af linjefag i grupper på 18-22, og sammen skal I udvikle og producere en stor koncert. Arbejdet med at skrive sange, producere beats, øve op, træne performance og stage-presence, og alt det andet tager 3 uger. Og i den fjerde uge tager vi på turné rundt i landet. Hver turné-gruppe spiller 6-7 koncerter i løbet af en uge. Vi spiller både på andre højskoler, musik-efterskoler, gymnasier etc., men tit arrangerer turnélærerne også koncerter på mere specielle steder. Måske skal man spille i et fængsel, eller i et asylcenter, på et plejehjem. Glæd dig til at blive udfordret.
Når turnéerne er forbi, skal I spille koncert én sidste gang efter I er kommet hjem. På forårssemesteret spiller turnégrupperne afslutningskoncert på den store scene på Den Rytmiske Højskole til festivalen. Festivalen på højskolen ligger sammen med GammelElevWeekend, så der kommer rigtig mange tidligere elever. Derudover kan alle elever invitere familie og venner til at komme og høre alle koncerterne. Det bliver en kæmpe fest!
Du kan invitere venner og familie til at se dig give den gas på skolens store udendørsscene.


I foråret 2025 kan du vælge følgende linjefag
Sangskrivning og produktion
Sangskrivning og produktion er for dig, der ønsker at blive bedre til at skrive og producere sange.
Du bliver undervist i komposition, tekstskrivning, akkorder, melodi, arrangement og produktion.
Musik- og lydproduktion
Til dig der brænder for at producere din egen og andres musik. Både i studiet og live.
Elektronisk musik
Bliv taget med på en rejse gennem den elektroniske musiks afkroge og lær at forstå, hvorfor nutidens produktioner lyder som de lyder.
Urban
Her tager vi udgangspunkt i URBAN-genren. Vi producerer beats, vi arbejder med hiphop og urban pop.
Live
Live er for dig der ønsker at blive bedre på dit instrument, og at spille sammen med andre.
Hvis du har lyst til at være med i et band, og blive bedre på dit instrument, så er Live noget for dig.
Er du klar til at tilmelde dig?
Få pladser tilbage på foråret 2025.
Inde i tilmeldingen kan du også tilmelde dig efteråret, eller næste forår.