sommerblaes

Blæser og slagtøjskursus

Sommer med blæserorkester

Blæser- Og Slagtøjskursus

Kurset er for alle, der har lyst til en uge med et stort harmoni-orkester/ Concert Band.
Der er både instrumental og sammenspilsinstruktion for træ – og messingblæsere samt slagtøjsspillere. Desuden vil kurset omfatte foredrag, morgensamlinger, koncerter, en udflugt, debataften mm.
Repertoiret bliver valgt under hensyntagen til deltagernes forudsætninger, og vil være af forskellig sværhedsgrad (let, middel, svær).
Der er mulighed for, at oprette et selvstændigt hold med et let repertoire, hvis der er behov for det. Noder udsendes til alle deltagere ca. 1 måned før kursets start. Dirigenten foretager fordeling af stemmer til de tilmeldte i videst muligt omfang under hensyntagen til de tilmeldtes ønsker.
Lars Gjerlufsen – Kursusleder
 

Praktiske oplysninger

Pris 4.800 kr. pr. person i dobbeltværelse. 3.400 kr. pr. person i telt/campingvogn (medbring selv telt/campingvogn, sovepose og liggeunderlag).

Kontakt højskolen hvis du har brug for at låne et telt.

Inkluderet i opholdet; sengelinned og håndklæde ved indlogering på værelse, fuld forplejning, undervisning, noder mm. Indlogering Som udgangspunkt indlogeres alle deltagere på dobbeltværelser i ét af skolens kursisthuse (hver med plads til ca. 10 kursister).

Husene rummer tre til fire badeværelser, opholdsstue, the-køkken samt vaskemaskine, tørretumbler og trådløst internet. Skolen råder over meget få enkeltværelser og alle ønsker kan ikke imødekommes. Hvis du efter eget ønske får tildelt et enkeltværelse koster det 600 kr. ekstra.

Bemærk: Der er et begrænset antal pladser pr. stemmegruppe, så hurtig tilmelding tilrådes. Alle optages på kurset efter princippet om ”først til mølle” pr. stemmegruppe. Repertoiret og noderne laves efter d. 1/5-20, så tilmelding før denne dato tilrådes. Noderne udsendes ca. 1 måned før kursusstart. Tilmeldingen er gældende når vi har bekræftet modtagelsen af depositum (500 kr.). Ved framelding senere end 2 måneder før kursusstart får du ikke dit depositum retur. Ved framelding senere end 1 måned før kursusstart er hele betalingen tabt. Du kan tegne en afbestillingsforsikring (ved sygdom) hos Europæiske på 6 % af prisen. Se mere på deres hjemmeside, www.europaeiske.dk/privat/afbestillingsforsikring/ afbestillingsforsikring/ (forsikringen skal købes før eller samtidigt med betaling af depositum) Lærerne Lærerne præsenteres på de næste sider. Udover disse lærere vil der være mulighed for lærer, i et vist omfang, til obo, i relation til antallet af tilmeldte på dette instrument.

Praktiske spørgsmål

Har du praktiske spørgsmål, så kontakt Den Rytmiske Højskole v/ Lars Gjerlufsen: Tlf.: 5936 0600 eller e-mail: lg@drh.dk Musiske spørgsmål Så send en e-mail til: am.sejer@gmail.com 

Blandede billeder

Herunder et par billeder fra højskolen. Se meget mere på SoMe.