LP_struktur

Lydproduktion

Produktion og teknik i store og små studier

Produktion og teknik i store og små studier

Lydproduktion

Lydproduktion er faget til dig der brænder for den tekniske side af musikproduktion i lydstudiet og live.

Faget centrerer sig omkring dét at lytte, at forstå lyd i sin grund-essens og at anvende forskellige musikteknologier.
Vi har base i skolens store lydstudier, hvor vi arbejder bredt med at indspille, producere, mixe og masterere – og med at forstå disse processer som dels noget teknisk og dels noget kreativt.

Det gør vi både digitalt i forskellige DAWS, og analogt på rack-hardware, båndmaskine og stor analogmixer. Samtidig er vi eksperterne på livelyd-området, hvor vi ofte agerer lydteknikere til skolens koncerter samt på turné.

På Lydproduktion kan du forvente både at være formidler af andres musiske produkter og at arbejde på egne projekter. Undervisningen er en blanding af teori og praksis, og tilpasses til holdets niveau og interesser.

Vi går op i at forstå lyd fra mange vinkler, så vi kommer både til at lave ’klassiske’ indspilninger, lege med synthesizere, eksperimentere med sampling/field recording, øve spektralgehør, tage på inspirationstur, skabe projekter på tværs af linjer og meget mere.

Selvom musikteknologi som emne kan virke svært og uoverskueligt, så kræver det absolut ingen forudgående erfaring at kunne deltage på linjen.

Dagligdagen på LP

Du kommer til at arbejde med at producere lyd på alle tænkelige måder.

Du vil blive introduceret til  LIVE lyd – og have gode muligheder for at praktisere det – både på turne og i dagligdagen til events og JamNights.

Ved f.eks at lave et trommebeat ved at optage stilhed og manipulere med den får du nye muligheder…

Der er travlt, og du kommer til at lave rigtig mange beats og sange. 

 

Resten af skemaet

Færdighedsfag

For at støtte op om dit hovedfag, eller give noget kontrast, kan du vælge et færdighedsfag. Det er fag som kan give dig en skarpere faglig profil og give dig nogle værktøjer som du mangler.

VALGFAG til krop og hoved

Du skal vælge to valgfag – et til dit hoved, og et til din krop…

Begge fag vil udvikle dig sammen med andre udfra devisen om at vi skal udvikle både kroppen og hovedet ligemeget hvad vi ellers vil og drømmer om.

FÆLLESFAG

Også i det helt store fællesskab skal vi udvikle os. Vi skal spille sammen, synge sammen i kor, have debatter og oplæg – sammen.

 

TURNÉ OG ANDRE SPECIALUGER

Dit semester vil være præget af en vekslen mellem “almindelige” uger med rimeligt fast skema, og specialuger, hvor vi sætter et fokus.

For eksempel: Vi tager alle sammen på turné. Ugerne op til er derfor præget af turné-fokus – vi skal være klar!
Når vi kommer hjem er der normalt fokus på projekter om eftermiddagen. Nogle går i studiet med de bedste numre, andre arrangerer LIVE koncerter der optages eller skriver sange osv. Derudover almindelig undervisning og ekstra workshops om formiddagen.
Derudover har vi et par uger som har fokus på fælles oplevelser. Hvilke oplevelser ? – det snakker vi om.
 

Hvert semester er forskelligt

Nedenfor nogle eksempler på fag der kan blive udbudt, men der kan også komme andre, ligesom det ikke er alle fagene der er hvert semester.

Færdighedsfag

Lyrik

Du kommer til at arbejde fokuseret med tekster til sang og digt. 
Vi leger med sproglige udtryk overfor omverdenen i form af sangtekster, digte, rap, samt sproglig kreativitet og dens metoder.

Musikalsk kuffert

“Fyld værktøjskassen op” så du er klar til MGK eller konservatoriet i forhold til nodelæsning, hørelære, brugsklaver, musikteori osv. Du kommer til at udvikle dig musikalsk gennem fx. rotation, og får værktøjer til improvisation og bandledelse.  

Foto og Grafisk design

For “moderne kreative” giver det mening at kunne agere på professionelt på sociale medier. Det kræver billeder og layout “der virker”. Her får du mulighed for at “udvikle dit DIY” sammen med andre.

Dans og Bevægelse

Hvis kan lide at danse og bruge din krop, så har du i dette fag mulighed for at kaste dig ud i forskellige discipliner indenfor moderne/kreativ dans. Faget er samtidig en fantastisk mulighed for at lægge hovedet hjemme på værelset og lade din krop udtrykke sig på nye måder. Alle kan deltage – både drenge og piger, nybegyndere og øvede. Igennem at danse lære du samtidig dig selv og din krop bedre at kende. Det bliver fysisk aktivt og rigtig sjovt.

Færdighedsfag …

Polyrytmik sammenspil

På faget strækker vi alt op af den polyrytmiske skuffe. Vi skal tælle, spille og jamme – både med og uden instrumenter. Her er altså tale om både teori og praksis, så vi kan forstå, høre og frasere over begreber som “2 over 3”, “3 over 4”, “5 over 4” osv.

Sangskrivning

Kan du lide at komponere musik, eller har du lyst til at komme i gang med det? Så er dette bifagfag noget for dig.

Du behøver ikke være guddommeligt inspireret kunstner for at lave god musik. Der er en del håndværk i det – så med det i “håndtasken” kan du skrue en god sang sammen. Det kommer du til!

Komposition

Faget går ud på at lære om komposition gennem af komponere. Derfor udgøres størstedelen af faget af kreative kompositionsopgaver samt vejledning. Faget er for dig, der har lyst til at skrive og lave musik og spille den for andre.

Guitarworkshop

Guitarworkshop er et fag hvor du kan nørde og fordybe dig i guitaren sammen med andre guitarister. Faget giver dig overblik og ny inspiration til at komme videre i din musikalske udvikling.
Vi skal dykke ned i tekniske og musikalske aspekter ved guitaren og det at spille i et band.

Praktisk Improvisation

Få den teoretiske del af musikken over på dine instrumenter. Du kommer til at spille en masse og udvikle dit øre og dit musikalske vokabularium.

Færdighedsfag …

Brugsklaver

At kunne spille for andre er fantastisk. Det kan være til fællessang og det kan være som solist.
Det kommer du til at kunne, hvis du øver dig og er på dette valgfag.

Produktion og liveafvikling af elektronisk musik

Valgfaget vil tage udgangspunkt i Ableton Live. Vi har den store udgave, Ableton Pads og lærere som arbejder med programmet i deres eget virke. Du får en legeplads du nok ikke troede fandtes.

Sangens univers

For dig som vil udvikle din sang i en glad, tryg og seriøs atmosfære. Du bliver stærkere som sanger gennem arbejde med Sangteknik: vejrtrækning, støtte, klang, artikulation, dynamik, rytmik…

Urban/Hip-Hop

Her er 360 grader rundt om hiphop kulturen og musikken. Vi arbejder i de små studier og laver beats, tekster og bruger en del tid til feed back.

Korvoicing

Her lærer du at lave rytmisk musik korstemmer. Både med den musikteoretiske baggrund og den musikalske udførelse. Vi skal prøve at lave 2, 3 og 4 stemmige korstemmer. Også Call Response kor, lydflader og uh & ah kor. Hvilke dynamiske virkemidler kan vi bruge ?

VALGFAG

Sport og leg

Det er dejligt at få brugt sin krop, dyrket noget sport, svedt og grinet sammen.
Vi skal tumle, lege, træne og bruge kroppen, så den bliver både træt og glad.
Hovedvægten vil ligge på boldspil som du kender, men vi skal også spille nye spil hvor alle er begyndere og lave lege hvor alle er vindere. Da alt ikke ligger fast har du indflydelse på hvad vi skal lave, men høj puls, beskidt tøj, og udstræk kan forekomme.

Meditativ Yoga

Glem dine fordomme om hvem der kan lave Yoga – faget er for alle med lyst til kropslig velvære og et roligere sind. Yoga stilen du skal lære hedder TriYoga, og er en rolig, dybt virkende, mindful yoga form, med fokus på åndedræts arbejde, nærværstræning og ‘flow’. Den har en terapeutisk og helbredende effekt ved dens langsomme dynamiske flow.

Opmærksomhedstræning

Opmærksomhed er nødvendig for at kunne danne nye indtryk, tanker og holdninger. I ”opmærksomhedsøkonomien”, hvor online platforme, nyheder og reklamer konstant kalder på vores opmærksomhed, er det blevet nødvendigt at være opmærksom på sin opmærksomhed.

Flere valgfag!

HILIFE

Der danses, synges og spilles musik fra vestafrika sammen med Ebenezer som oprindeligt er fra Ghana. Vi har mange afrikanske trommer og du kommer til at lære både dem og en afrikansk rytmefornemmelse og musikalsk tilgang at kende.

Mindful Move

Mød dig selv og andre gennem bevægelse. Du vil komme helt ned i din krop, få ro på, og blive udfordret i trygge rammer. Vi laver yoga og leger med kropslig kommunikation, bevæger bindevævet og lærer vores nervesystem at kende. Og vi udforsker forbindelsen mellem bevægelse og musik.

Kunstnerisk udviklingsarbejde

I dette fag er det dig der er kunstneren. I timerne får du hjælp til at udvikle, opøve, sætte ord på og udføre et selvvalgt musikalsk kunstnerisk projekt. Undersøgelse og nysgerrighed er kerneord, og vi vil bruge en del af tiden på at høre eksempler om tale om musik for sammen at blive klogere på proces og produkt ift. at skabe og fremføre at musikalsk værk.

Kunst

Værkstedsorienteret fag med udgangspunkt i moderne kunst og samtidskunst. Faget rummer både teori og praksis, og du vil blive introduceret til forskellige genrer, medier og metoder, der vil danne grundlag for praktiske eksperimenter og arbejde med egne værker og projekter.

Dans og Bevægelse

Hvis kan li at danse og bruge din krop, så har du i dette fag mulighed for at kaste dig ud i forskellige discipliner indenfor moderne/kreativ dans. Faget er samtidig en fantastisk mulighed for at lægge hovedet hjemme på værelset og lade din krop udtrykke sig på nye måder.

Flere valgfag!

Økologi

Hvordan bliver vi bæredygtige? Det er ikke nok (kun) at tænke over det, vi skal også handle på det. I Øko tænker vi – og vi bygger ting, ligesom generationer af højskoleelever før har gjort det på DRH. Der er bygget et halmballehus, en sauna, bålhus, en fællesplads – “verdens navle”, og en masse andet. 
Se halmballehuset.dk for langt mere info – det her har vi gjort læænge.

Smagslaboratoriet

Sammen med køkkenet skal vi gå på opdagelse i smagens verden. Vi vil arbejde teoretisk og praktisk med forskellige smagsfamilier inspireret af forskning og erfaringer på bl.a. El Bulli. Vi vil “smage på” glas, og lave lækker mad sammen.

Mennesket i Musikken

Har du nogensinde prøvet at fortabe dig så dybt i det du lavede, i musik, eller i et andet menneske – at du glemte dig selv, tid og sted – og fik en fornemmelse af frihed og flow,
Det er hvad bifaget ’Mennesket i musikken’ handler om. Ofte vil du have forventninger til dig selv som gør det sværere. Vi arbejder med personlig udvikling med afsæt i østens visdom og moderne hjerneforskning – og afprøver opdagelserne vi gør ved at spille sammen.

På tværs

Her mødes alle linjer og inspirerer hinanden på kryds og tværs omkring musikalske temaer. I timerne eksperimenteres med sammenspil, komposition og fortolkning af musik og lydproduktion på tværs af linjernes fagligheder.

Indholdet kan også være oplæg og debat om musikbranchens hvordan og hvorfor. Overordnet handler det i disse timer om at opbygge en fælles musikalsk erfaring og bevidsthed omkring nye måder at arbejde med musik på.

Kor

Vi synger alle i skolens kor. Det er fedt at synge sammen – også selvom man ikke synes man kan – det kan man!

Sammenspil på tværs

Alle skal spille – sammen. 

Det betyder vi mødes og laver forskellige band-konstellationer – fra det helt store super-big-band, til små trioer. Men vi blander kortene så du bliver udfordret i de meget trygge rammer var laver sammen.

Fællesfag

Højskolen giver dig heldigvis meget mere end super musikundervisning. Vi ønsker at du udvikler dig personligt – vi tror på du så bliver en bedre musiker,  og får et bedre liv 😉

FÆLLESSAMLING OG UGEAFSLUTNING

Lige før frokost mødes vi til en højskolesang, beskeder og et personligt oplæg. Både personalet og eleverne får en morgensamling, hvor de kan fortælle sig selv og/eller noget de brænder for. På den måde lærer vi hinanden bedre at kende.
Hver fredag samler vi ugen op, og kigger på den næste. Ofte er der også oplæg fra en foredragsholder, en lærer eller en elev.

FOREDRAG OG KONCERTER

Mindst en gang om ugen har vi inviteret en foredragsholder eller et band. Du vil f.eks. kunne møde politikere, forskere, filosoffer og musikere der holder oplæg. Koncerterne er fordelt så du helt sikkert bliver underholdt af noget du kender og udfordret af noget du ikke kender.

Dagligdag

Det meste af din tid er faktisk fritid. Husk du bor på skolen, og der er ingen transport.

Altså: Du vil kunne bruge alle de andre hele tiden, være i studiet, øvelokaler, i skoven og cafeen.  Pas på ikke at udvikle på din FOMO – det er lidt for let her.

PDF-FILER

Her kan du se vore hæfter og papirer som giver meget mere dybdegående information. 

højreclick for at downloade filerne – ellers åbner de bare.

Blandede billeder

Herunder et par billeder fra højskolen. Se meget mere på SoMe. 

insta/detrytmiskeliv poster eleverne ting fra deres dagligdag.
insta/denrytmiske poster skolen noget om skolelivet
facebook finder du historier, events, og billeder
flickr/denrytmiske finder du rigtig mange billeder