Skip to content

Praktisk

økonomi og formalia

Økonomi

 
I foråret 2023 er prisen 2.125 kr/uge i 24 uger. (8/1- 24/6)
I efteråret 2023 er prisen 2.150 kr/uge i 19 uger. (6/8 – 16/12)
Der er mulighed for at søge støtte til dit højskoleophold i højskolens elevpulje, kontakt os for nærmere info.
Pit-stop: Hvis du holder pause i dit studie er der mulighed for rabat, kontakt os for nærmere info.

Der er støttemuligheder hvis du har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Når man har tilmeldt sig, får man bekræftelse fra skolen i løbet af 1-2 dage. Det koster 2.000 kr. i gebyr at indmelde sig på et langt ophold. Beløbet skal indsættes på skolens konto indenfor 8 dage.
 
Det med småt…
Framelder du dig mere end 3 måneder før holdets start, får du indmeldelsesgebyret på 2.000 kr. retur.
Framelder du dig med mindre end 3 måneder til holdets start, får du IKKE indmeldelsesgebyret retur.
 
Hvis man afbryder sit ophold…
Hvis man afbryder et påbegyndt højskoleophold, skal man betale for den igangværende uge + 4 uger frem.

–> Højskolerne.dk har en oversigt over støttemuligheder se også det nye højskolestipendie, der er målrettet ønsket om at tilbyde højskole for flere grupper og derved øge højskolens mangfoldighed: Højskolestipendiet

Vejledning 

Du får inspiration til at vælge din fremtid. Det sker gennem fagligt input, personlige samtaler og fælles udfordringer.  Men vi snakker sammen hele tiden på kryds og tværs, så hvis du ønsker at sparre med en lærer eller en vejleder tager du bare fat i os.

Vi har en mentorordning hvor du kan blive koblet op med en lærer der har mentoruddannelse.

Vejledning og mentorordning

Adresseskift, læge mv.

Du kan godt skifte adresse til højskolen hvis du ønsker, men ikke via borger.dk – du bliver nødt til at ringe til Odsherred kommune når du er startet på skolen. 

Der er gode læger og lægehuse, tandlæger osv i nærheden, så dem kan du bruge til det meste. Om du vil skifte læge er op til dig, men det er nok lidt for besværligt.

Hygiejnerapport

Vi forsøger at have perfekt hygiejne og fantastisk stemning i køkkenet. 

Køkkenets kontrolrapport (smiley-ordning) kan findes her.

Ledelse, bestyrelse og skolekreds 

Daglig ledelse varetages af Lars, højskolens forstander, som du kan finde mere om på personalesiden.

Overordnet ledes skolen som andre højskoler af en bestyrelse. Nedenfor finder du en PDF hvor de beskriver dem selv, deres arbejde og vision  med skolen og hvad der er gang i i år (kommer snart – opdateres nu).

Skolekredsen kan du melde dig ind i hvis du vil have indflydelse på skolens virke. Som medlem kan du deltage gratis i mange af skolens arrangementer, og i generalforsamlingen som bl.a vælger bestyrelsen.

Rundtur  på skolen

Videoen giver et kort blik i skolen og området. 

Der findes også en noget længere tur hvor to elever viser rundt på skolen på youtube.com/denrytmiske->

Du hører i videoen: Sidsel Wulff & Poppy Rumors (Jakob Svensson, Columbus grøndlund, Kasper Bengtsen, og Valdemar Weile). Hør også https://www.dr.dk/musik/karrierekanonen/artist/poppy-rumours

Brugsklaver-web.Forside

drh-forlag

Brugsklaver, Nyt, nemt & nørdet
Materialet henvender sig til musikhøjskoler, musikskoler, seminarier og lignende. Tilegnelsen af stoffet for ikke så musikteori-trænede er gjort lettere, ved at der er tegnet akkorder til alle arrangementer. Bastonerne er også de fleste steder skrevet med navn og ikke kun noteret med noder. F- og g-nøglens toner, med beliggenhed og navn, er skrevet ind på det tegnede klaviatur bagest i bogen. Endelig findes der en harmonikside om akkorddannelse på durskalaen. For at sikre en musikalsk gengivelse af sangene, er der i flere af arrangementerne indbygget variationer over figurspillet. Yderligere er der mulighed for at lytte til den tilhørende CD, hvor man kan høre hver enkelt arrangement. Venstre hånd alene, højre hånd alene og begge hænder samtidigt.

Anmeldelse:

Efter at have haft denne klaverbog/klaverskole på prøve nogle dage, må jeg sige at jeg synes Niels Jørgensen har begået et undervisningsmæssigt mesterværk. Det er en yderst pædagogisk bog der er udarbejdet så man på et øjeblik glemmer at der er tale om øvelser. Bogens indhold bliver til musik med det samme da der er tale om rigtige melodier hele vejen igennem – og i øvrigt et godt og varieret udvalg af melodier. Derudover er det tydeligt at bogen er udarbejdet af en yderst professionel og erfaren underviser. Det ses på den måde melodierne er skrevet op på i bogen med noder, akkorder, tekster, angivelse af hvordan akkorderne skal spilles, osv. Som prikken over “i’et” medfølger en CD som gennemgår alle øvelserne. Den bedste støtte .man kan tænke sig. David Nejrup, Stepnote

Bogen kan bl.a. købes via dette link

PDF-FILER 

Her mere information om det praktiske

højreclick for at downloade filerne – ellers åbner de bare.

Blandede billeder

Herunder et par billeder fra højskolen. Se meget mere på SoMe. 

insta/detrytmiskeliv poster eleverne ting fra deres dagligdag.
insta/denrytmiske poster skolen noget om skolelivet
facebook finder du historier, events, og billeder
flickr/denrytmiske finder du rigtig mange billeder