Skip to content

DEN RYTMISKE 

Hvert semester giver dig alle muligheder for at udvikle dig som menneske og musiker. Der er masser af øvelokaler, studier, flygler, guitar&basforstærkere, trommesæt, boldbane, økohus, sauna, vildmarksbad og meget mere i et af danmarks smukkeste områder. Læs meget mere nedenfor.

EFTERÅR 2024

I efteråret 2024 tager vi på musikalsk studietur til Berlin,  spiller koncert på Hotel Cecil i københavn. Semesteret starter i lys og varme mens alle lærer hinanden at kende. Når mørket kommer trækker man mere i studier og øvelokaler. Et komprimeret og alligevel luftigt forløb. Læs mere snart.

 FORÅR 2025

I foråret 2025 er der fuld skrald på et langt semester med rigtig mange mennesker.  Semesteret starter mens det er snehvidt og koldt, og vi oplever det bliver sommer sammen, indtil vi  spiller afslutningskoncert på højskolens egen festival.

LINIERNE og andre fag

På Den Rytmiske vil du skullke vælge dit linjefag inden du starter. Alt andet er enten givet på forhånd, eller også vælger du fag når du kommer på skolen.
Nedenfor er en beskrivelse af linjerne, og derudover et eksempel på valgfag – vi ændrer hele tiden, så der vil være en del udskiftning til dit semester.
Derefter kan du læse lidt om skolen, dagliedagen og alle vore faciliteter [scroll direkte derned]
 

LIVE

Hvis du gerne vil blive bedre på dit instrument, og spille sammen med andre, er dette nok noget for dig – uanset om du er øvet eller begynder.

Du kommer til at spille i både faste og skiftende bands, hvor der arbejdes med forskellige temaer inden for den rytmiske musik.

På LIVE vil vi dykke ned i både musikforståelse, genrekendskab, undergrund og tidens tendenser. Vi vil rumme både traditionen, historien, kulturen og fornyelsen inden for alle genrer.

Vi vil gennem musikken “spille ‘historien” for ad den vej forstå musikken og dens oprindelse. Samtidigt vil vi skabe plads til at eksperimentere med musikken og give mulighed for at udvikle, komponere og fortolke ny musik.

Sangskrivning og produktion

SP er for dig der ønsker at blive bedre til at skrive og producere sange.

Du vil i løbet af opholdet få mulighed for at sætte dit eget fokus, så du kan arbejde ekstra meget med sangskrivning, med lyrik, komposition eller produktionsaspekter som er vigtige for dine sange.  

Du får inspiration og masser af feedback. Vi bruger hinanden, skolens mange bands, og inviterer andre professionelle musikere ind som undervisere. De har måske har en anden “vinkel”. 

Lydproduktion

LP er til dig der brænder for at producere musik – også med bands.

Vi arbejder både i skolens store lydstudier og i mindre studier.  Du  kommer til  at arbejde sammen med artister for at udvikle deres udtryk, ligesom der er fokus på at du kan arbejde med dine egne projekter.  Du har mulighed for at arbejde både digitalt og analogt – vi har f.eks. en studer 24-spors båndoptager.

Undervisningen på Lydproduktion er tilrettelagt med fokus på at praktisere, men du vil også komme til at beskæftige dig med teoretiske emner som  mikrofonteknik, akustik, spektralgehør og selvfølgelig en masse om alle aspekter omkring mixning.

ELEKTRONISK MUSIK 

På Elektronisk Musik skal vi lege med computerens mange muligheder i den digitale tidsalder. I vil blive taget med på en rejse gennem den elektroniske musiks afkroge og lære at forstå hvorfor nutidens produktioner lyder som de lyder. Hvordan bruger man en synthesizer? Hvad er sampling? Og hvorfor er “remix” meget mere end kun en anden version at et stykke musik?

Det meste undervisning foregår i Ableton Live, som er de fleste elektroniske musikers go-to værktøjskasse. Hvad enten det handler om lyddesign, produktion eller live performance, vil I blive stillet mange sjove og udfordrende opgaver som, uanset hvilket niveau du vil placere dig i, vil give en masse værktøjer og perspektiver til, hvordan du kan udvikle din helt egen lyd. Alt sammen med sikker sparring, i samarbejde med dine nye elektroniske venner på Den Rytmiske Højskole.

URBAN

Urbanlinjen er for dig som vil udvikle dig som artist indenfor urban-genren.
Du vil komme til at arbejde med alle de elementer der former dig som artist, fra den musikalske idé, til du står på scenen.

Som artist skal du have styr på forskellige udtryksformer, der i et samlet indtryk rummer elementer som musikproduktion, tekst, perfomance og visuel fremtræden, alle med udgangspunkt i urban-genren.

Derudover vil vi berøre emner som music management, artist identitet, branche kendskab og historiske highlights fra urbankulturen.

Fælles- og Andre fag

Udover dine linjefag er der et stort udbud af andre fag, koncerter, foredrag og aktiviteter. 

FÆRDIGHEDSFAG

For at støtte op om dit hovedfag, eller give noget kontrast, kan du vælge nogle færdighedsfag. Det er fag som kan give dig en skarpere faglig profil og give dig nogle brugbare værktøjer.

VALGFAG 

Valgfagene giver dig perspektiv på din personlige udvikling, verden omkring dig, filosofi, kunst, historie, bæredygtighed og meget mere.   

FÆLLESFAG

Også i det helt store fællesskab skal vi udvikle os. Vi skal spille sammen, synge sammen i kor, have debatter og oplæg – sammen.

kropslæring-7149

Koncerter og studiesessions

Du kommer til at bruge en del tid i studierne, øvelokalerne og med at spille koncerter – både på skolen og “ude”
Nedenfor et par stemningsvideoer fra sidste semester. Se meget mere på https://www.youtube.com/denrytmiske 

_1016702
VigUP23f-_1011653-2

Musikhøjskolen

Den Rytmiske er en højskole med stærkt fokus på rytmisk musik – men du får hele højskolepakken også.

Tidligere elever siger generelt at de har fået personlig udvikling, andre fagligheder, stærke fællesskaber og værdifulde musikalske netværk, med fra deres ophold.
 

ER DU KOMMENDE ELEV?

Hvis du har lidenskab for at skrive, spille, producere og/eller promovere musik, lyst til mennesker og gerne vil udfordre dig selv og dine drømme – så tror vi, at du vil have det godt hos os. 

Når du bor på skolen er du i en rar åben verden, hvor modsætninger kan mødes og lære af hinanden. Der er nok at gøre, og der er masser at spille med. 6 studier, 4+3 øvelokaler og 3 trommebokse mv, er ligesom resten af skolen altid åbne. Hvis du hellere vil spille i koncertsalen på Michel Camilos gamle flygel kan du også det. Nedenfor kan du læse om faciliteterne, husene, skoven, stranden, værelserne, økosaunaen, frugthaven, halmballehuset, kunsthuset, ølbrygningen …. og meget mere.

Det Sker

Livet på Den Rytmiske kan følges på insta/denrytmiske og facebook/denrytmiske. Men bedst er det at besøge os. Så kan du mærke stemningen.

Her lidt video fra det traditionsrige forårs-festival med besøg af gamle elever, venner og venners venner.

Her spiller alle nuværende elever koncerterne de har været på danmarksturne med… 
Det er altid en kæmpe fornøjelse at se de gamle elever “komme hjem”. Det er helt utroligt så glade de er… Se VOX på vimeo

Om efteråret spiller vi på et spillested i københavn, så er det endnu lettere at komme forbi…

Vi har ledige pladser til efteråret 2024, mens foråret er fyldt op – men ofte “dukker der” der lidt ledige pladser op, så kontakt os gerne!

SKOLENS OMRÅDE

Som i en lille landsby er husene placeret i en hestesko, op mod spisesal og skole.
I “haven” er der skov, frugtlund, bålpladser, økosauna, halmballehus og fodboldbane. Den kæmpe udendørs scene har også træningsfacilliteter, og der er mulighed for at overnatte i vore shelters, eller lege på teambuildingbanen.

HUSENE

Du bor i et af 8 huse sammen med 10-12 andre. Det er jeres, og sammen med jeres huslærer finder I ud af hvordan I vil leve.
De fleste huse vælger at have ro efter klokken 23, men cafeen (og skolen) er altid åben.
 

FACILITETER

Vi har 2 store studier med indspilningsrum, samt 4 lidt mindre. Derudover er alle vore godt 25 Macs sat op så du kan producere musik, lave grafik og video mv.
Vi har 4 veludstyrede øvelokaler, men vi bruger også koncertsalen, caféen, og “Larsens”. Der kan også arbejdes i halmballehuset og “hus 25” når det er ekstra nødvendigt.
I koncertsalen er der masser af PA, digitalmixer, Steinway Flygl, “biograf” mv.
Der er desuden 3 meget store øvebokse, 3 trommebokse, og en del andre øvemuligheder.
Pianolab giver mulighed for at nørde brugsklaver – også når man er mange. DataLab & Datacafeen er nogle af mange muligheder for at producere musik, eller lave grafik/video. Her er der “keys”, Ableton live med push-controllere, logic pro osv.

Vi har alt andet end håndvåber i massevis.- altså guitar og bas-forstærkere, trommesæt, cubanske og afrikanske trommer, keybords, klaverer og flygler og meget mere.

Vort gamle studie 1 er fornyligt blevet udskiftet til et bedre setup – læs historien.

youtube.com/denrytmiske – virtuel tur kan du se en hurtig skole-rundtur.

PERSONALET

Der er fastansatte lærere, hvoraf de fleste er professionelle musikere, som du møder hele tiden – også om aftenen når de har “vagt”.
Derudover har vi en masse timelærere som du mest ser i undervisningen.
Vore undervisere er dog ikke bare profesionelle – de brænder både for deres fag, og for alt muligt andet. Bliv derfor ikke overrasket når en lærer der er professionel musiker snakker om, og underviser i eksistentielle, politiske og praktiske fag. Vi er engagerede mennesker der lever efter at der også skal bredde til et menneskeliv.
Det gælder også “det praktiske” personale. I køkkenet og hos pedellerne finder du dygtige og lidenskabelige mennsker det godt kan betale sig at tage en snak med. 

SKOV & STRAND
OMKRING SKOLEN

Der er ret lækkert rundt omkring os. Vi har skov og strand tæt på, og Odsherred er kendt for sit fantastiske lys.
Vi har selvfølgelig flere solskinstimer end andre steder i Danmark, og i det hele taget er her rart.

ANDRE FAG

Udover dit hovedfag har du masser af muligheder for fagligt input. En del vælger du selv, andet vælger vi.

Vi har færdighedsfag, valgfag og fællesfag, og du kommer til at arbejde både med kroppen og hovedet. 

Når du kigger på et liniefag er der i bunden en gennemgang af alle de andre fag og om fritiden. De fleste bands er trods alt dem I selv laver.

Praktisk, kalender og sommerkurser

Klik på praktisk for at finde alt om hvad et ophold koster, hvad der sker osv. På siden sommerkurser finder du alle sommerkurserne.

Mange praktiske oplysninger vil være foldere der kan downloades.

Kom og besøg os

Praktisk, kalender og sommerkurser

Klik på praktisk for at finde alt om hvad et ophold koster, hvad der sker osv. På siden sommerkurser finder du alle sommerkurserne.

Mange praktiske oplysninger vil være foldere der kan downloades.