Lærerne


Nana W. Schwartzlose
Sangerinde fra Silkeborg. Afsluttede musiklæreruddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium i 2006. Har sunget og spillet i forskellige sammenhænge indefor den rytmiske genre. Skriver musik til forskellige konstallationer heriblandt hendes Kalimbaband NAWS og popnumre med sin guitar.
Når Nana ikke er på højskolen eller spiller musik er hun i New york, har lånt en hest og rider en tur, eller i sin lejlighed på Østerbro. Du kan læse mere på: www.nanas.dk

Mads Granum er uddannet pianist fra Berklee College of Music. Til daglig leder han det rytmiske kor Vocalicious på Frederiksberg med 50 sangere. Mads arbejder som freelance pianist på teatrene i København samt for sangpædagogen Cathrine Sadolin. Han har spillet med bl.a. Stig Rossen, Kurt
Ravn, Blast Sisters, Per Nielsen, Hugo Rasmussen, Preben Kristensen, Maria Carmen Koppel samt lavet musik til en række reklame- og dokumentarfilm på
bl.a. DR. Mads har desuden sin egen jazzkvartet, som spiller jazzfortolkninger af danske salmer og højskolesange.
Links: www.vocalicious.dk og www.madsgranum.dk

Maria Kynne
Diplomuddannet fra Rytmisk musikkonservatorium. Har udgivet flere cd’er i eget navn og medvirket som solist og korsanger på endnu flere.
15 års undervisnings erfaring. komponist, tekstforfatter og arrangør. Modtog i 2009 årets Thøger Olesen pris. Har de senere år specialiseret sig i etniske syngemåder. Synger i orkestrene Kynnes Kabale, Vokalselskabet Glas og Electric Sheep. Har turneret i England, Færøerne, Sverige, Cuba, Brasilien og Danmark.
se i øvrigt www.mariakynne.dk,
www.myspace.com/kynneskabale,
www.myspace.com/bulgarienvoicesfromdenmark og www.electricsheep.dk

Peter Bom
er uddannet musiker/sanger fra Rytmisk Musikkonservatorium i 1999. Har sunget som solist i flere musicals og har sunget backling for bl.a. Etta Cameron, Sissel, Dario Campeotto og Anne Linnet. Arbejder også som komponist, arrangør, gæstelærer og dirigent i tallige sammenhænge, er fast korleder for ReChoired, cd´en ”Ninas sange” og cd´en ”Sange til hende” (med Stig Rossen). TV-arbejde i programmer som ”Op på tangenterne”, ”Musikbutikken” og ”De fantastiske 5”. Er tilknyttet Rejsescenen som komponist og pianist og turnerer 2-3 mdr om året med deres forestillinger.
Udgav i 2008 sit debut album OM AT GRO med egne tekster & musik.
www.peterbom.dk + www.myspace.com/peterbom

Morten Kjær
er uddannet sanger fra musikkonservatoriet i Århus. Indtil 2004 medlem af vokalgruppen Basix og stod i front, da gruppen optrådte a cappella med nummeret ”I Australien” i Dansk Melodi Grand Prix i 2001. Chef for egen pladelabel, Gule Plader. Udsendte i 2008 sit første soloalbum ”Fra en ny altan”. Afholder desuden korworkshops, udgiver noder og håndbøger for
sangere, optræder med orkestret Gårsdagens Lys, producerer musikudgivelser med andre kunstnere og optræder selv som solist og korsanger på tegnefilm, cd-produktioner og tv.

Anders Heidelbach
Underviser til daglig på Den Rytmiske Højskole i sammenspil, teori/hørerlære, rotation og Sang, dans og spil. Diplomuddannet fra det Rytmiske Musikkonservatorium i København. Spiller for øjeblikket med bla. Kynnes Kabale, Zididada mfl.

Søren Siig

Har været tilknyttet den Rytmiske Højskole siden 1998 - først som musik elev og i starten af 1999 som lydteknik elev. Har arbejdet som teknisk pedel på skolen med vedligeholdelse af udstyr i øvelokaler og studier. Fra 2001-2004 uddannet som lydtekniker på Rytmisk Musikkonservatorium på Holmen i København. Har siden undervist i lydteknik på DRH. Laver desuden en del live- og studiejobs rundt om i landet for små og store bands. Har lavet en del teater og driver desuden virksomheden siigs.dk, der laver reparationer og installationer for forskellige virksomheder og studier.