Praktiske oplysninger


Pris
3.300,-  pr. person i dobbeltværelse, 3.900,- for enkeltværelse.
Prisen dækker undervisning, ophold og forplejning.

Udstyr
Skolen råder over det udstyr der skal bruges til undervisningen, men husk at medbringe tøj som er behageligt og som du kan røre dig i.

Rygepolitik
Højskolen er røgfri. Der er en udendørs ”ryge-pavillon” i tilknytning til højskolens café.

Indkvartering

Du bliver indkvarteret i et af skolens 7 elevhuse, hvor du kan vælge mellem enten enkelt- eller dobbeltværelse. Der bor ca. 10 kursister i hvert hus. Husene er udstyret med 3-4 badeværelser, fælles opholdsstue med the-køkken samt vaskemaskine og tørretumbler.
Du får udleveret sengetøj, sengelinned og håndklæde ved ankomsten, men regner du med at skulle en tur på stranden (som ligger ca. 3 km. fra højskolen) er det en god idé at tage et stort badehåndklæde med.
Alle måltider bliver serveret i højskolens hyggelige spisehus.

Tilmelding
Når du har returneret tilmeldings-blanketten til højskolen, får du et bekræftende brev med anmodning om indbetaling af et depositum på 500 kr. Når vi har modtaget dit depositum, er du optaget på kurset. Den resterende betaling for kurset skal finde sted senest en måned før kursusstart. Afmelder du dig kurset mindre end en måned før kursusstart, vil dit depositum ikke blive refunderet.

Ønsker du yderligere information, er du meget velkommen til at ringe til højskolen på tlf. nr. 59 36 06 00, bedst mellem kl. 9 og 15. Du kan også sende en mail til Anders med dine spørgsmål.