Onsdag
Efter nattens aktive indeliv blev det alt for tidligt morgen. Efter morgenmad og oprydning mødtes i Krogerups pejsestue for at aftale dagens gang. Først kørte vi til Helsingør, hvor vi parkede ved Kronborg og gik op til city for at få lidt strøgtur. Der blev drukket alt fra kaffe til milkshake, og Helsingørs mange sprutbutikker blev beundret, forundret. Vi mødtes kl. 12.00 ved bilerne, og spiste vores medbragte frokost, en blanding af medbragt mad fra højskolen og ny indkøbt pålæg. Derefter skulle vi til Hotel Marielyst for at komme en tur i deres badeland. Enkelte valgte at blive i bilerne for at hvile ørerne, men de fleste fik dyppet tæerne. Der var bølgegang i svømmepølen og sauna m.v.
Ved 16-tiden kørte vi mod Lyngby for at gøre klar til koncerten Templet. I skulle være der præcis kl. 17.00 fordi så ville vi have 2 timer til at slæbe og lave lyd inden publikum kunne komme ind fra kl. 19.00. Heldigvis kunne vi bruge en del af Templets anlæg, så det var ikke alt der skulle slæbes ind. Efter lydprøverne spiste vi aftensmad backstage, mens publikum stille og roligt begyndte at ankomme. Der var til sidst ingen ledige pladser og det blev nogle kanon flotte koncerter, der virkelig gik rent ind hos publikum. Efter koncerterne var der tid til at snakke med gæsterne inden vi stille og roligt begyndte at rydde op. Ved 23.30-tiden lettede vi anker og kørte od Ubberup, her landede vi en god times tid senere, og fik med møje og besvær placeret alle 21 i et ikke alt for stort lokale. Go' nat og sov godt.

