Forside > Personale > Deltidslærere > Pia Boda >

Pia Boda


Underviser i sammenspil, teori/hørelære og saxofon.
Pia er uddannet på Det Rytmiske Konservatorium i 91 med saxofon som hovedinstrument og har siden været ansat på Den Rytmiske Højskole sideløbende med sit musikerliv. På højskolen er hun blæserlærer og underviser p.t. i sammenspil og teori/hørelære, men tilbyder i perioder valgfag som f.eks. improvisation og rytmeworkshop.

Pia Boda spiller saxofon og fløjte og bor i København. Hun er født i Hollywood samme år som Charlie Parker døde. Er nu ikke direkte hans reinkarnation, da hun foretrækker salsa og lyrisk jazz frem for bebop.
Pia har muskuløse ben, da hun altid cykler i København og slæber sine saxofoner op på 4. sal. Hun er vældig glad for at bo oppe i lyset i hjertet af det berygtede Vesterbro og vil ikke bytte, men er glad for at Emil, hendes søn har lært at gå op af trapper. Pia mødte sin italienske mand Marco på Musikkonservatoriet og hans første invitation var på hjemmelavet "Pasta Bolognese". Siden har hun været meget glad for italiensk mad.

Før Pia gik på Konservatoriet, tog hun en uddannelse som snedker, så hun selv kunne lave sine saxofonblade og sine møbler. Når man træder ind i hendes lejlighed, ser man straks, at hun har et lidenskabeligt forhold til træ, hvorfor hun måtte blive træblæser. Denne lidenskab for træ gælder også de svenske skove i Småland, hvor hun i mange år har holdt ferie og en gang har bygget et hus i Ryssby.
I tidens løb er rejserne gået til mange andre steder end Sverige. Pia er lidt af en kosmopolit. I bus fra Danmark gennem Tyrkiet, Iran, Pakistan, Indien til Nepal i Himalaya. Så blev det Grønland for at bygge fåre stalde. Siden har musikken bl.a. ført hende til Canada, USA, Brasilien og nu hvor hun er blevet "gift" med Italien, er det blevet til rigtig mange besøg og turné virksomhed i hendes andet hjemland.
Pia har foruden klarinetten netop fået endnu et nyt biinstrument, nemlig Kazoo, hvor hun indtil videre kun kan spille Sinatra's: "I did it my Way".

Musikalsk virke som musiker/komponist:

1979-81 Hexehyl Bigband. Jazz, rock, latin fusion under ledelse af Hanne Rømer
1983-85 Tyrkis Bigband. Tyrkisk fusion under ledelse af Atilla Engin
1983-86 Dr. Livingstone and the Presumers. Afrikansk musik
1985-87 Bigband 85. Nyere bigband musik af og ved Lars Togeby
1986 Studierejse til USA I 3 MDR.. Dick Grove School of Music
1987-91 Ballerup Bigband.
Traditionel Bigband musik med skiftende dirigenter.

1991 Uddannes med saxofon som hovedfag på Det Rytmiske Konservatorium
1989-94 Four or Less. Egen trio med egne kompositioner og jazz/latin standards.
1990-97 Marco Spallanzan/Pia Boda Kvintet. Spiller 8 år i træk på Copenhagen Jazzfestival, tur-nevirksomhed i Danmark og Italien
1991-fortsat Underviser på Den Rytmiske Højskole i Vig. Sammenspil, hørelære/teori, saxofon, blæser workshop.
1991 Komponerer og spiller musik til Teaterkavaleriets opsætning af H.C.Branner's Søskende.
1992 Arbejds/studieophold i Banff Center of Arts i Canada. Spiller koncert med bl.a. Kenny Whee-ler, Reggie Workmann og Keith Copeland. Spiller med "Brad's Second Line Brassband" i Banff og omegn.
1992 Præsenterer egen musik i Canada med kvintettet "Danish Pastry"
1992-93 Anaconda. Brasil jazz.
1993+94 Deltager i Siena Jazz. Spiller med ledende Italienske musikere som Enrico Rava, Franco d’Andrea og Paulo Fresu.
1994 Turnerer med Teater Cantabile 2 med forestillingen "Helvede" af Dante.
1995 Studierejse til Brasilien og USA. Koncerter i San Fransisco med bl.a. John Tchicai.
1984-94 Underviser på Musikskoler i Albertslund, Ishøj og Køge.
Leder Bigbandet på Køge Musikskole i et år
1993 Sommerstævne På Den Rytmiske Højskole. Soulsammenspil.
1994-2000 Underviser i "Benhård" hørelære/teori på Rytmisk Center.
1996 Studerer på Åbent Universitet. Musikhistorie
1996 "Havannaexspress" (Salsaorkester med herboende cubanske musikere)
1996 Autumn Jazzfestival: "Makiko Hirabayashi/ Pia Boda duo"
1996 Reikjavik Jazzfestival. Koncert med Kvindebigbandet "April Ligth Orchestra"
1997/98 Studere på Åbent Universitet: Koralharmonisering og Korledelse.
DJBFA kursus i instrumentation af Strygekvartet og blæserkvintet.
1997 Udgiver CD med "Spallanzani og Boda Kvintet".
1997 Eddie Skoller's Bellevue show "Interneddie". Kapelmester:Jens Krøjer.
1998 Trio med Keld Lauritsen, Marco Spallanzani spiller på Copenhagen Jazzfestival

1998 Bliver mor til Emil. Det er stort!!!

1999 CD med "Son en Taya" (Salsaorkester med herboende cubanere)
1999 Spiller med "Saxpac" Svensk kvinde sax kvartet.. Forestillingen "Best in show" på Victoriateatern i Malmø med komikerparret "Åse og Gertrud". www.saxpac.nu
1999 Tango Workshop og koncert i Rom med den argentinske pianist: Hugo Aisemberg.
2000-2002 Koncerter med bl.a. "Son en Taya", "Havannaexpress" og "Latinmonster".
2000-fortsat Underviser i hørelære på MGK i Ishøj.
2001 Efteruddannelse. Årskursus i hørelære på Det Rytmiske Konservatorium.
2002 Efteruddannelse. Årskursus i komposition på Rytmisk Konservatorium.
2002 "Chasing Pixies". Kvintet med musik af Pia Boda og Makiko Hirabayashi.
2003 Lærer på Familie sommer stævnet på Den Rytmiske Højskole og underviser sammenspil for børn og forældre.
2003 "Cabaret" på Gladsaxe Teater. Spiller sax, fløjte og klarinet i kvindeorkestret under ledelse af Sasha Dupont.
2006 Underviser fortsat på DRH og MGK ishøj

Musikalske medspillere der har krydset min vej: John Tchicai, Benita Haastrup, Lisbeth Diers, Kaare Munkholm, Kasper Ludvigsen, Ole Rasmussen, Jacob Jensen, Peter Hansen, Sasha Dupont, Keld Lauritsen, Esben Duus, Makiko Hirabayashi, Stefan Pasborg, Thommy Andersson, Lars Bo Enselman, Peter Danemo, Carlitos Gomez, Humberto Gomez og ikke mindst alle mine musikalske kolleger på Den Rytmiske Højskole

……og tak til nogle af mine lærere: Thomas Frank, Bob Rockwell, Uffe Marcussen, Krølle, Hugo Rasmussen, Frederik Lundin, Thomas Clausen, Django Bates, Kenny Wheeler, Reggie Workman, Enrico Rava, Franco d'Andrea, Paulo Fresu, Wolfgang Muthspiel, Brian Blade.



Pia Boda