Den Rytmiske Højskole søger Viceforstander

 Vi søger en viceforstander med lyst til at indgå i højskolens ledelsesteam. 
Stillingen vil være sammensat af administrative opgaver, undervisning, kostskolearbejde og ledelsesopgaver. Vi forventer du har kendskab til de frie kostskoler, meget gerne højskolen. 
Du må meget gerne have erfaring med ledelse, men det er ingen betingelse. 
 Det er væsentligt, at du vil indgå i hele højskolelivet. Du skal således være synlig på højskolen og interessere dig for de unge mennesker og medarbejdernes udvikling og trivsel. 
Du skal have kompetencer, som kan bruges i højskolens fagudbud, primært i vores fællesfag. 
 Fordelingen af arbejdsopgaver sker i et samarbejde med forstanderen og af konkrete opgaver kan nævnes: - ansvar for arrangementer og kalenderopfølgning - PR og markedsføring, bl.a. opdatering af hjemmeside og synlighed på sociale medier, i samarbejde med skolens music managementlinje - vikardækning og kontakt til timelærere - pædagogisk udvikling indenfor det musikalske fagområde - mentor- og vejledningsarbejde.
Højskolen har en attraktiv tjenestebolig, som vi forventer du flytter ind i. Stillingen ønskes besat fra d. 1. august 2018. 
Der er planlagt 1. runde samtaler d. 28. maj. Løn forhandles udfra gældende regler om ansættelse af viceforstandere. 
Ansøgning sendes til Den Rytmiske Højskole, Jyderupvej 18, 4560 Vig, eller lg@drh.dk, senest 11. maj kl. 12.00. 
Yderligere information kan fås hos højskolens forstander, Lars Gjerlufsen, på 59 36 06 00. 

Den Rytmiske Højskole - et musikalsk liv!

Vi har en markant faglig profil indenfor rytmisk musik, lydproduktion, music management og sangskrivning/produktion Undervisningen foregår i professionelle rammer i et kreativt miljø. Vi har været i en konstant udvikling siden 1991, og ønsker at fastholde en position som førende musikhøjskole. Højskolens primære aktivitet er 2 lange højskoleophold på 20 og 23 uger, derudover har vi 4 uger med sommerkurser. Vi er en spændende arbejdsplads med ca. 30 ansatte og 90 elever i alderen 18 til 25 år.

Filer du kan downloade: