MC Einar på Yellow House Collective - Distortion 2018
DISTORTION 2018
Yellow House Collective og Music Management linjen
Sovekoncert
Sovekoncert
I Vig Kirke med 24 timer i reflektion

Om music Management-upgrade 2019


Hvad er Music management på den rytmiske højskole
Som en del af Music Management-holdet i foråret 2019 vil du få et højskoleophold hvor du udvikler dig stærkt personligt, og du kommer til at lede både store og små projekter. Du vil møde centrale folk fra musikbranchen og få undervisning i projektstyring, artistudvikling, markedsføring,  strategi på sociale medier, økonomi, jura og meget mere.
Music Management er en ret ny linje på Den Rytmiske, og du vil komme til at være med til at definere den for foråret 2019. 
Med næsten 100 musikere og kreative mennekser havner du et en "bikube" af energi og projektmuligheder.
I foråret opgraderer vi linjen med flere strategiske partnerskaber, stærkere netværk med brancheaktører og endnu mere fagligt input, og en stærkere integration med resten af skolens undervisningsforløb. 
Aktuelt har vi lige afviklet 42 acts på 3 scener på INSP! som afslutningen på første del af semesteret.
Fredag 2. nov. lavede vi den traditionsrige talentpris med Vig Festival - VigUpTalent - hvor 4 bands spillede live foran et professionelt dommerpanel og et stort musikerpublikum. Dommerne giver (lukket) feed back som kan bruges til noget - og vælger et band der får 15.000 dkr til at udvikle sig videre med.
I ugerne op til turne (Uge47) arbejdes der i helt nye konstallationer på ny musik, stage-presence og -design samt PR.

4 elevers reflektioner

Nedenfor korte klip fra en samtale med 4 af MM-eleverne i foråret.  Aya, Thor, Aleksander og Jesper fortæller om Vig Upcoming, DIY festival på INSP, YHC, og om personlig udvikling. 
Hele samtalen er på 45 minutter og vil evt. blive lagt på vor youtube kanal senere.

lærke fortæller

Lærke var elev i 2016. 
Hun er keyboardspiller og fik bifaget Music Management som var helt nyt dengang. Holdet lavede DRHs 25 års jubilæum på VEGA - med 11 bands, 2 scener og en afvikling der af professionelle blev kaldt "fabelagtig". 
Lærke startede på Det Rytmiske konservatorium på Music Management dette efterår.
Nedenfor fortæller hun hvorfor det ville have været fedt at være på hovedfaget nu - fordi man udover projekterne på og med skolen også er en del af Yellow House Collective. Et kollektiv hun selv er blevet en del af.
Interviewet optaget på Det Rytmiske Musikkonservatorium, hvor Lærke arbejder som studentermedhjælp.

Alle troede på dig. Du kunne sprede dine vinger og selv tage ansvar og gøre det du synes, men blev holdt i hånden når det var det du ønskede.

Lærke om projekterne op på hendes semester - specielt VEGA jubilæeet

Summen af mit højskoleophold er intens selverkendelse, masser af gode projekter, gjort i kærlighed til det man gerne vil sammen med andre. Det kan man godt savne rigtig meget når man "kommer ud igen".

Lærke om højskoleopholdet

Semsterindhold

Nedenfor en beskrivelse af en del af de emner du vil blive præsenteret for
Projekter, events og teori
Man lærer for alvor gennem praksis. Og vi har masser af projekter hvor du kommer til at spille en væsentlig rolle.  
En vigtig del af mange projekter er aktiveringen af andre - det kan være i gruppen, på skolen eller udenfor. At motivere og gøre dine projekter interessant for andre at byde ind i. Vi kan ikke gøre alt alene.
Selvfølgelig får du både teori og sparring, så du kommer ordentligt igennem, og vi lægger rigtig megen vægt på at evaluere og fejre projekter når de er færdige.
Vi lavede sammen med tidligere elever fra højskolen (Yellow House Collective) en stor LIVE scene på Gadefesten Distortion på nørrebro. Derudover har vi i dette semester lavet VIG UPCOMING med Vig festival, en stor afslutningskoncert med 3 scener på INSP i roskilde, været på turne og meget mere.

ArtistIdentitet, kernehistorier og branding
Vi har meget god erfaring med vore forløb i artistindentitet. 
Du kommer til at arbejde med din egen ArtistID og/eller med andres. 
De fleste projekter bliver i det hele taget stærkere når man er sikker på, og kan formidle, kernehistorien i det. Vi arbejder strategisk med historiefortælling i faget. 

DIY
Idag er indholdsproduktion en meget vigtig del af enhver markedsføring. Uden video og billeder er et event meget mindre værd.
Du bliver introduceret til fotografering, videoredigering (final cut x), billedbehandling (photoshop mv), grafisk design, skrivning af pressetekster osv. Der er også mulighed for at specialisere sig i at lave og organisere indholdsproduktion. Vi arbejder sammen med andre på skolen og - via f.eks. Yellow House Collective - sammen med tidligere semestre.  

Hvordan bliver min hverdag i foråret 2019
Du får et travlt og spændende efterår.  Du vil få nogle faste opgaver, f.eks skal du booke og markedsføre en turne, arrangere to festivaller for hele skolen og lave en talentpriskonkurrence med Vig Festival. Derudover er der mulighed for at lave projekter du selv brænder for, og at koble dig på andres projekter.
De fleste på linien har ikke så megen erfaring når de kommer. Det er ikke noget problem. Især koblingen til erfarne folk i projekter udvikler dig hurtigt.
I timerne vil vi i fællesskab prioritere tiden. Rigtig meget teori kan kobles direkte til de projekter vi kører, men der vil også være moduler med ren teori. Der er også mulighed for at lave mere akademiske skriveopgaver.  
Vi arbejder altid meget seriøst med Aritist identitet og det vi kalder kernehistorier - grundlaget for at kunne kommunikere effektivt om et event, et band eller en strategi. 

Brancheforankring
Du vil få mulighed for at møde og undervises af centrale branchefolk. Vi har blandt andet været heldige at kunne bruge f.eks. Mai Øvlisen (Head of communication for Distortion mv), Esben Marcher (leder af Dansk Live og tidligere af SPOT festival),  Sidsel Nørgaard (Koordinator for kommercielle partnerskaber og Projektleder hos Sony Music, Ekstern Censor på Music management på RMC (det rytmiske konservatorium i københavn), Esben Danielsen ( CEO at Lokale og Anlægsfonden og tidigere leder af Roskilde Festival), Søren Reiff (musiker, producer, pladeselskabsejer, youtuber mv), Mikael Højriis (Juridisk rådgiver for DMF),  Per Larsen ( koordinator for frivilligt arbejde for muskelsvindsfonden og tidligere forstander på DRH). Derudover kan vi trække  eventudviklere, Kunstnere, Grafikere, Lysfolk og mange andre ind, ligesom der jo er 20 professionelle musikere som lærere på skolen. 
De fleste timer har du med Hans J Hansen og Mai Øvlisen som tegner linjen og sørger for et godt flow sammen med jer.

Højskoleliv og personlig udvikling
Når vi spørger elever efter et højskoleophold hvad der har betydet mest, er det næsten altid den personlige udvikling i fællesskabet. 
Du vokser på et højskoleophold. 
Måske er det noget med at være sammen som man er, med andre der brænder for det samme. 

projekteksempler

Nednefor et par highlights af projekter. 

Distortion 2018 

Yellow House Collective - som består af Music Management-elever fra Den Rytmiske højskole på tværs af årgange, satte i efteråret en LIVE scene op på Distortion ved spillestedet stengade. Det var et kæmpe projekt med et budget på ca 100.000 Dkr, og samlede flere tusind tilskuere. Projektet blev ledet af Morten Riis som var på linien sidste år. Der er mange store opgaver i så stort et projekt, og dermed mange units der skal styres og køres. 
Det vigtigste er dog at hele skolen og rigtig mange gamle elever hjalp til før og på dagen - ihvertfald 60 mennesker arbejdede på projektet. Og var glade.
Nedenfor en stemningsrapport lavet af UUNIT fra afviklingen.
Se meget mere om Yellow House  på https://www.facebook.com/YellowHouseCollectiveYHC/

Det er helt vildt at højskolen kan det her!

gammel højskole elev ved gadefesten

Det er godt nok chekket det her - ligesom VigUpcoming.

en af musikerne der spillede

Stemningsvideo fra distortion 2018.
Produceret at UUNIT.


DIY festival på INSP 2018F

For at fejre afslutningen af første del af semesteret lavede vi en stor koncert på kulturcenteret INSP i Roskilde med 3 scener og et lytterum.
Projektet blev styret af Aya som fik et stort hold af frivillige igang, og det lykkedes at ideudvikle, planlægge, og afvikle på 2 uger! 
Billederne nedenfor viser lidt af stemningen på aftenen.

Jeg tror det vildeste - i mit eget hoved - var at lave en afslutningskoncert med 27 koncerter på 3 scener i 5 timer ; med 2 ugers forberedelse

Aya forår 2018, om at lede projektet

vig upcoming 2018F 

Sammen med Vig Festival laver vi talentudvikling med VigUpcoming (forår) og Den Rytmiske Højskoles Talentpris på 15.000 kr (efterår), som styrker det danske musikvækstlag.
 Vig Upcoming er en koncertevent hvor professionelle dommere udvælger og giver hjælp og feed back til bands der dyster om at spille på festivallen.  Det er ikke X-faktor hvor alle lytter til dommernes kommentarer - det er for artisternes skyld vi gør det, så feedback sker i et lukket rum.
Alle bands, også dem der ikke vandt, var meget glade for aftenen. Som et af dem sagde: "Den virkelige gave var dommernes feed back - det er det vi har haft brug for i rigtig lang tid".
Projektet var Music Management-18f første store projekt og et af dem de er gladest for - alt var nyt og alt kørte på skinner.

Det vigtigste projekt for mig var nok Vig Upcoming. Jeg føler bare det har rykket mig sindsygt meget.
At gå fra nul til et projekt der blev meget større end jeg selv havde tænkt, og det fællesskab der blav skabt om det - man blev helt høj af hvor mange elever vi fik samlet her fra skolen...

Jesper - forår 2018 - om at være i projektlederteam på VigUpcoming

Har du lyst til at høre mere - så kontakt os!

Du kan snakke med os - fx en lærer - eller vi kan lave en aftale om at mødes.